Kalø Trail Marathon

Kalø Trail Marathon

Kalø Trail Marathon 2018

Løbefestival for hele familien ved Kalø Slotsruin

  

TILMELDING: TILMELD DIG HER

2. juni 2018 fra kl. 08.30

SOL, SOMMER OG SPORTS-EVENT

 

PRISER:

Børne- og familie-løb (6 km) // 135 kr. inkl. startnummer, tidstagning, medalje og depoter.
10 km //  Kalø Walk - 185 kr. inkl. startnummer, tidstagning, medalje og depoter.
10 km // 185 kr. inkl. startnummer, tidstagning, medalje og depoter.
21,1 km // 235 kr. inkl. startnummer, tidstagning, medalje og depoter.
42,2 km // 285 kr. inkl. startnummer, tidstagning, medalje og depoter.

PROGRAM:

Check-in fra kl. 08.30 (telt på start/mål).

Start kl. 09.00 - Marathon (4 omgange).

Start kl. 09.15 - Kalø Walk 10 km. (1 omgang).

Start kl. 10.00 - Halvmarathon (2 omgange)

Start kl. 10.30 - Børne- og Familie-løb (6 km).

Start kl. 11.00 - 10 kilometer (1 omgang)

Målet lukker kl. 15.00

VELKOMMEN TIL ALLE LØBERE

Vi indbyder hermed alle til et løb for hele familien - store som små. Traditionen tro har vi et hyggeligt centrum ved start/mål med plads til børn, tæpper og madpakker tæt på Kalø Slotsruin. Der er rig mulighed for at “slå lejr” og sende resten af familien på tur til Kalø Slotsruin eller bade ved stranden der kun er 500 meter fra målområdet. Kalø Trail Marathon er meget mere end trailløb.

Der er 4 forskellige distancer som dækker bredt indenfor alle kategorier af trailløb. Vi byder på en oplevelse for børn og voksne der ønsker at prøve et trailløb på en kort eller mellem distance. Til dem der ønsker udfordringer har vi distancer helt op til marathon der er teknisk og krævende nok til at sende selv den mest garvede trailløber en ekstra gang i depotet. Uanset er vi mange der gerne vil klappe jer i mål efter en god aktiv dag.

 

BØRNE- OG FAMILIE-LØBET (6 KM)

Vigtigt - vi har ændret børneruten til Kalø Trail Marathon 2018, således at ruten nu er de angivne 6 km.

Vi ønsker at få alle med ud i vores smukke natur - hele familien skal med. Og alle kan være med! Hvis i er en frisk familie med aktive børn og bedsteforældre, så har vi en 6 km. rute klar til jer i den smukke Hestehaveskov. Ruten følger grusveje og stier rundt i skovens grønne løv og til tider er der udsigt ud over Kaløvig. Ruten går ikke ud omkring Kalø Slotsruin, hvorved vi har fjernet den mest tekniske og udfordrende del.

Børn under 10 år skal følges med minimum en voksen på hele ruten (begge skal tilmeldes) dog må der gerne være flere børn sammen med én voksen. Voksne kan frit tilmelde sig denne distance uden børn, og få en god opstart med trailløb.

Deltagerne på Børne- og Familie-løbet løber 3 km. før de rammer et væskedepot med vand, og herefter er der igen 3 km. til de når depotet i målområdet. Der vil være et lækkert depot med masser af slik, frugt, sodavand, kage, vand og meget mere. Tag gerne din egen væske/energi og sæt i depotet som bliver "bevogtet" af vores hjælpere.

KALØ WALK, 10 KM

Som noget nyt til Kalø Trail Marathon 2018, åbner vi for en distance på 10 km. for deltagere der ønsker at vandre vores rute. Der er plads til alle på denne rute, hvor man møder en hyggelig, smuk og udfordrende trail-rute i det helt unikke område ved Kalø Slotsruin i Nationalpark Mols Bjerge. Turen byder på gode skovveje, kuperede stykker med single-trail og det krævende stykke med stenbelægning ud til Kalø Slotsruin - og retur. Vi skal helt op og rundt om Kalø Slotsruin hver gang. Ruten er 10,5 km. inkl turen rundt om Kalø Slotsruin. Der er samlet 105 positive højdemeter. Deltagere på Kalø Walk 10 km tager én tur på ruten der er et “ottetal”, hvor man først tager en sløjfe i skoven og derefter en sløjfe omkring Kalø Slotsruinen. Ved at have to “sløjfer” opnår deltagerne at ramme start/mål flere gange på hver omgang og kan nyde depotet.

10 KM, HALVMARATHON (21,1 KM) OG MARATHON (42,2 KM)

Vi har lavet en hyggelig, smuk og udfordrende trail-rute i det helt unikke område ved Kalø Slotsruin i Nationalpark Mols Bjerge. Turen byder på gode skovveje, kuperede stykker med single-trail og det krævende stykke med stenbelægning ud til Kalø Slotsruin - og retur. Vi skal helt op og rundt om Kalø Slotsruin hver gang. Ruten er 10,5 km. inkl turen rundt om Kalø Slotsruin og på hver omgang møder deltagerne 105 positive højdemeter. Deltagere på 10 km tager én tur, løber man halvmarathon skal man tage 2 omgange og marathon får 4 gange til at nyde naturen i Nationalpark Mols Bjerge. Ruten er et “ottetal”, hvor man først tager en sløjfe i skoven og derefter en sløjfe omkring Kalø Slotsruinen. Ved at have to “sløjfer” opnår deltagerne at ramme start/mål flere gange på hver omgang og kan nyde depotet.

Uanset om man skal løbe 1, 2 eller 4 omgange vil man på hver omgang skulle løbe 3 km. på første sløjfe før man rammer et væskedepot med vand, og herefter er der igen 3 km. til man når tilbage til depotet i start/målområdet. Her vil der være et lækkert depot med masser af slik, frugt, sodavand, kage, vand og meget mere. Tag gerne din egen væske/energi og sæt i depotet som bliver "bevogtet" af vores hjælpere. Den sidste sløjfe er de 2 km. ud til Kalø Slotsruin og 2 km. retur.

Start (og mål): Kalø Slotsruin, Molsvej 31, 8410 Rønde

Tilmelding og vilkår

Ved tilmelding til Kalø Trail Marathon 2018 accepteres det at deltagelsen er på eget ansvar samt at forældre har ansvaret for børn der deltager alene (10 år og op) eller deltager med en voksen (under 10 år). Deltagelsen finder sted vel vidende at ruten er teknisk, krævende og der kan forekomme styrt og ildebefindende.

Sidste dag der kan tilmeldes til løbet er lørdag d. 25. maj 2018.
Alle priser er inkl. moms. Beløbet betales ikke retur og der kan ikke overføre til andre år.
Deltagere kan via deres bekræftelsesmail selv overdrage og ændre startnummeret.

Eftertilmelding på dagen kan ske mod et ekstra gebyr på 50 kr.

 

Arrangør: Bjergcamp - se mere på www.bjergcamp.dk eller kontakt via mail bjergcamp@gmail.com

Bjergcamp er en del af Ebeltoft Outdoor Aps, Munkebakken 17, 8400 Ebeltoft.